|
Aktuel Murer Entreprise ApS er medlem af Dansk Byggeri. Når du vælger en håndværker, der er medlem af Dansk Byggeri, er du samtidig dækket af BYG GARANTI ordningen, der er et økonomisk sikkerhedsnet under de private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed i Dansk Byggeri. Garantien dækker i fem år, efter arbejdet er færdigt.
Ansvaret for materialernes kvalitet ligger naturligvis hos producenterne, men vi anviser gerne de producenter, der leverer solide produkter. BYG GARANTIordningen omfatter ca. 4200 murere, tømrere, snedkere, malere og stenhuggere over hele landet.
Dækker udgifter op til 100.000 kroner
Garantiordningen koster ikke ekstra, men giver sikkerhed for udbedring af eventuelle fejl helt op til 100.000 kr. Hvis du mod forventning skulle få brug for garantiordningen, får du direkte adgang til Dansk Byggeris Klage- og ankenævn. Det betyder hurtig sagsbehandling, fordi du undgår den traditionelle sagsgang gennem retssystemet, som er både tung, langsommelig og dyr. Du skal blot lægge et depositum - penge du naturligvis får igen, hvis indsigelsen er berettiget.
Det er Dansk Byggeri, Byggeriets arbejdsgivere, der står bag BYG GARANTIordningen. Det betyder at du får udbedret fejl, der måtte opstå i forbindelse med et Dansk Byggeri-medlemsarbejde - også hvis din Dansk Byggeri-håndværker lukker eller sælger sin forretning.
|